Der har været utroligt mange store events her på det seneste, som virkelig har fået skudt 2015 godt i gang. Derudover er der i FIFA 15 også kommet en masse nye talenter frem, og derfor har vi tænkt os i denne sammenhæng her på Sports-Gaming at tage et kig, samt høre lidt fra nogle af dem, som har fået en fin start på året, hvor de har været meget aktive og spillet sig godt frem i communitiet. Med 5 spillere i alt, bringer vi jer en ny artikel hver anden dag, med et ungt talent i, og giver jer et indblik i hvordan det er gået ham, og hører dem om hvad de forventer af deres fremtid.


Den første spiller vi har taget et kig på, er Nicklas ‘Niller’ Stensgaard fra Clan eSpuma, der ligesom så mange andre unge, har vist klasse spil over nettet til bl.a. SG Plus som han vandt forleden. Udover det har han også formået at kvalificere sig til Audi Cup. Forskellen på Niller i forhold til mange andre nye ansigter er dog, at han har formået at føre sit spil med over til Offline-delen, hvor han til Aarhus Open gik videre til 1/16-finalen, og til Pricerunner Cup nåede 1/8-finalen. Det er altså resultater, som ser meget lovende ud, for en ung og uerfaren spiller.

Vi tog os selvfølgelig en snak med Nicklas:

“Hvordan er turneringerne i 2015 gået for dig indtil videre, og har du været tilfreds med dem?”

“En top 16 til Pricerunner Cup, hvor jeg bliver slået ud af Philip Warburg. En turnering, hvor alt gik godt og jeg kan kun være tilfreds med min præstation i den turnering. Midtjysk Mesterskab var en kæmpe skuffelse, men jeg lærte stadig en del dernede. CULT Cola Aarhus Open er nok den turnering, som jeg kan være mest tilfreds med. Selvom det kun til en Top 32, så spillede jeg en fin turnering.”

“Hvad er dine forventninger til resten af 2015? Satser du på at vinde noget, eller er det bare sjovt at være med i slutspillet?”

“Mine forventninger til mig selv er, at jeg bliver ved med at forbedre mig og levere en optimal præstation til enhver event. Jeg vil rigtig gerne ud og vinde noget, men jeg ved også, at jeg ikke har særlig meget erfaring. Dog forventer jeg, at jeg kan komme langt til mange events.”

“Hvis vi ser længere frem end kun lige dette år. Hvilken fremtid drømmer du så om?”

“Det ville være kæmpe stort at vinde noget stort, eller deltage i noget stort. Så min drøm er at deltage i FIWC et år og/eller vinde DM.”

“Har du en spiller du ser særligt op til, og hvem synes du personligt er det største talent (under 18) lige pt.?”

“Jeg har 2 spillere, som jeg ser meget op til. Den ene er August “Agge” Rosenmeier, hvis ikke han vandt VM i FIFA, FIWC, så ville jeg ikke spille seriøst FIFA. Bruce Grannec, pga. hvor meget han har vundet. Det største talent er uden tvivl Andreas “Andy” Kirstein. Han er kun 14 år, og har allerede vidst sig godt frem. Specialt til Copenhagen Games, hvor han fik en Top 8.”

 

Følg med på torsdag igen, hvor vi er klar med endnu en spiller, der også har fået bevist noget på offline-scenen på det seneste.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.