Sidst vi bragte en artikel i denne serie, omhandlede det talentet Andreas ’Andy’ Kirstein. I dag har vi valgt at kigge på en spiller, som uden den store tvivl, også besidder et kæmpe talent. Man kan ikke lade være med at tænke på ham, når man nævner ordet ’talenter’ herhjemme i Danmark, når man snakker FIFA. Der tales selvfølgelig om Marcus Gam ’Kok’. Marcus har, trods sit store talent, ikke slået igennem på offline-scenen endnu, men han har helt klart vist prøver på sit talent.
Han har deltaget i en del onlineturneringer, og præsteret godt, men han mangler stadig at få overført hans online-spil til offline-scenen. Der er ingen tvivl, om at han besidder talentet, til at kunne gøre dette, men Marcus er trods alt KUN 15 år, og han har massere af tid til at kunne lære, og samtidigt udvikle sig som FIFA-spiller. Marcus har tidligere spillet for FIFA Team Støvring, og senest Clan eSpuma, som han dog valgte at forlade efter godt 5 måneder, og for nyligt valgte han at tage i mod et tilbud fra FIFA Team Midtjylland. Vi har fanget hovedpersonen til en kort snak om hans planer for 2015:

“Hvordan føler du, at turneringerne i 2015 er gået indtil videre?”
“Indtil videre er de vel gået okay, men det er ikke noget, jeg vil gå og blære mig med, da det ikke er så fantastisk, og jeg mener, at jeg kan gøre det meget bedre.”

“Hvad er dine forventninger til resten af 2015?”
“Jeg håber snart at kunne komme rigtig langt til et offline-event, og så måske komme på ranglisten.”

“Hvilken fremtid drømmer du om på FIFA scenen?”
“At vinde en offline turnering som er rimelig stor.”

“Har du én eller flere spillere, som du ser op til?”
“Altså dem som jeg ser op til, der må jeg nok nævne Pilm (Jesper Prang red.), da han er en sympatisk person, og han er samtidigt satme god til FIFA, og så min egen holdkammerat Noerlenv2.”

“Hvem ser du selv som det største talent på scene lige nu?”
“Det må nok være Andy, som på trods af sine 14 år kom i top 8 til CPH Games, og Al-Bacha fordi han kom på en tredje plads til CPH Games.”

Det var hermed det sidste ’unge håb’ i denne serie. Det bliver spændende at følge ’Kok’ i fremtiden, for talent er der ingen tvivl om at han besidder, det er måske bare et spørgsmål om tid, før han slår igennem!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.