En utrolig hård og lang forlænget weekend til Paris Games Week, er FIFA-spillerne nu nået til vejs ende ved dette års udgave af ESWC. Den endelige vinder blev 16-årige Lucas ‘Daxe’ Cuillerier fra PSG eSports.

I dag skulle vi finde én vinder blandt de 16 slutspilfinalister, hvor hele to danskere var i blandt. Derfor var der enorm stor begejstring at spore hos den danske lejr, heriblandt Sports-Gaming.dk-besætningen, som har dækket eventet hele weekenden og tilmed mandag. Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg og August ‘Agge’ Rosenmeier var endt i hver deres halvdel af turneringstræet, hvilket fik de mest optimistiske danske fans til at pege på en ren dansk finale ved dette års ESWC. Og chancerne skulle bestemt ikke udelukkes, eftersom både PrimeTurbo og Agge sluttede 1’ere i deres respektive grupper efter lørdagens gruppespil.

Desværre blev drømmen om en dansker-finale ikke aktuel, og det skulle endda vise sig at være en frustrerende dag set danske briller, hvor begge resterende danskere blev slået ud allerede i første knockout-runde.

agge-skuffet

En skuffet Agge efter nederlaget til Milosz på 3-2.

Alle dagens kampe med undtagelse af finalen, blev spillet efter BO2 (Bedst af to kampe). Her startede Agge dagen ud med at møde Miłosz ‘Milosz93’ Bogdanowski fra Polen, der sluttede nummer fire i sin gruppe, men til gengæld havde slået Lars 2-1 efter en overtidsscoring. Det blev til en forrygende start for danskeren, som kom foran 1-0 efter en bold i dybden. Derefter udlignede Milosz til 1-1, men Agge svarede altså lynhurtigt igen, og gjorde det til 2-1. Kort efter lød slutfløjtet, og Agge havde derfor et strålende udgangspunkt forud for den næste kamp mod den polske spiller. Milosz stod for kampens første mål. Kampen var derfor helt lige, og sluttede den med dette resultat, skulle de ud i en tredje kamppå fire minutter pr. halvleg. Uheldigvis for danske August Rosenmeier gjorde Milosz det pludselig til 2-0, og Agge blev derfor nødt til at score. Med et minut tilbage af kampen fik Agge en kæmpe mulighed, hvilket desværre ikke gav mål. Kampene sluttede dermed 3-2 sammenlagt til Molosz, og Agge var på chokerende vis ude af turneringen. Vi fik et interview med Miłosz umiddelbart efter kampen. Interviewet er bragt på engelsk af hensyn til deltageren selv.

“My match against Agge was really tight and close. I think that I was slightly better than my opponent this time and I deserved the win. I am really happy about that and really proud that I was able to beat the latest ESWC champion. Yesterday I watched Agge’s games from the last two days, so I could analyze his gameplay. I knew that he was going to focus on his fast wingers. I was prepared for it, that’s why I played so well in the defense. This is such a great feeling to surprise everyone and beat Agge, even though everybody expected him to win. But I think that winning the whole tournament will be a very difficult task. Reaching Top 8 seems like a great achievement for me. Before attending the event I couldn’t think that it can be possible – but right now, it is!”

lars-mod-iran

PrimeTurbo i aktion mod Navid Borhani.

PrimeTurbo skulle igen, ligesom i ESWC 2014, møde iraneren Navid ‘AdamanT’ Borhani i 1/8-finalen. Det startede skidt for danskeren med en hurtig 1-0 føring til Navid Borhani, men til sidst i kampen fik Lars så endelig udlignet til 1-1, og så var der for alvor håb mod næste kamp. Første halvleg endte 0-0, dermed stadig helt lige mellem de to. Men så, ud af det blå, fik Navid så en uventet dybdebold igennem, og han sætter den i kassen til 1-0. Lars igen bagud, og nu skulle der satses. Som Lars selv fortalte under kampen, var det utroligt svært at bryde igennem iranerens kompakte forsvar, og så skete der det, som ikke måtte ske. Navid scorer til 2-0 med fem minutter igen, hvilket bliver slutresultatet.

Med to danskere i top 16 af verden, kan man ikke være fuldkommen utilfreds ligefrem, men som nævnt tidligere, var der en stærk optimisme blandt de danske følgere. De måtte til gengæld, ligesom Agge og Lars, stå tilbage med en følelse af, at det her kunne have blevet til så meget mere. En stor klapsalve skal der alligevel lyde til både Agge og Lars, men også Nicklas ‘Niller’ Stensgaard, som gjorde hver deres for at vise de danske farver frem i Paris – Det har været en sand fornøjelse at følge jer drenge!

I mellemtiden forsatte turneringen videre, og vi havde masser af store kampe på menuen at glæde os til. Første bemærkelsesværdige kamp, stod mellem August Rosenmeiers 16-årige franske holdkammerat, Lucas ‘Daxe’ Cuillerier, og turneringsfavoritten, Spencer ‘Gorilla’ Ealing, der tørnede sammen i kvartfinalen. Første kamp viste Gorilla for alvor, hvorfor han var så stærk til FIFA Ultimate Team turneringen, Play Like A Legend i FIFA 16. Han vandt nemlig kampen overlegen 3-0. Dermed så chancerne mildest talt minimale ud for Daxe, der dog ikke gav op uden endnu en kamp. Her gjorde den nykårede PSG eSports-spiller sig så populær blandt den nye organisation og deres franske fans, og stod for et af de mest imponerende comebacks i FIFA Elitens-historie. 5-1 stod der på tavlen efter kampen, hvilket betød at Daxe var videre med den samlede målscore, 5-4.

Daxe red altså på en bølge af momentum, og i semi-finalen stod han over for den russiske favorit, Andrei ‘Timon’ Gurev, men heller ikke han kunne stoppe Daxe med at gå målamok, og Daxe var derfor klar til finalen efter en sammenlagt 5-1 sejr.

Den anden semi-finale stod mellem to tyskere – Savas ‘Gooku94’ Destanoglu og Timo ‘TimoX’ Siep. Første kamp sluttede 3-2 til TimoX, og han satte herefter Savas på plads for alvor med hele 3-0. 6-2 samlet, og vi var nu klar til at overvære en fransk og tysk finale. 

Finalen skulle afgøres på én kamp, og ESWC-titlen var blot få minutter væk fra enten Daxe eller TimoX. Med en sejr på 2-1 afgjorde Daxe så løjerne, og det 16-årige franske talent kunne dermed kalde sig ESWC-mester. En pragtfuldt præstation af Agges holdkammerat i PSG, som naturligvis er automatisk kvalificeret til næste års event.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.