I marts tog hele to danskere skridtet videre mod en mulig FIWC-deltagelse i FUT Champions-kvalifikationen, og nu ser det igen godt ud set med danske briller. Læs her Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensens reaktion på at ramme 40-0 for anden gang.

Dette sætter ham hermed i den bedst mulige startposition til april måneds kvalifikation til FIWC Regional Qualifiers.

Danske Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen imponerer mange i FUT Champions i år, og nu har Brøndby eSport-spilleren så atter imponeret omverdenen ved at ramme 40-0 for anden gang.

40-0 er selvfølgelig den optimale start på måneden. Der skulle ikke mere til end en monitor, før jeg tonsede derudaf,” fortæller Marcus Jørgensen og uddyber:

Marcus Jørgensen blev 3’er til FC Schalke 04 Esports Cup. Foto: Schalke 04 Esports

Jeg satte mig for at kvalificere mig sidste måned, men da EA allerede satte mig ud af det løb i anden uge, så var det svært.

Denne gang ser det dog som sagt anderledes ud for den unge dansker, der nu også tror på en mere heldig måned. Hertil var der en særlig årsag til optimismen.

“Men jeg har troen på, at jeg kan ramme top 5 denne måned. Og især hvis jeg kigger på min historik på en monitor i FUT Champions. Jeg er kommet frem til, at jeg har vundet 88 ud af 89 mulige, når jeg har spillet på monitor, så det er lovende.”

Men fordele i form af gode monitors samt de tilfældige EA Servers er naturligvis ikke det eneste, der er afgørende for at spille sig frem til en god præstation. I denne uge var der især et punkt, hvor det hele lykkedes for Marcus Jørgensen.

Fra venstre: Wali Kazmi, Marcus Jørgensen & Jesper Prang. Foto: Brøndby eSport

“Jeg var simpelhen så ufattelig stærk defensiv denne weekend. Efter de første 20 kampe havde jeg kun lukket tre mål ind, så forvaret var nøglen.”

Nu på fredag står den til gengæld på offline-FIFA, når Copenhagen Games står for døren. Her skal Brøndby-spillere endnu en gang forsøge at konvertere sit fornemme spil online over til offline-delen. Du kan i øvrigt læse mere om turneringen lige her.

“Jeg føler mig egentlig tilpas til Copenhagen games. Jeg starter ud med at spille med Napoli, og så må jeg se, hvordan det går. At jeg ikke kom længere end kvartfinalen til Waoo Super Sunday, det var noget jeg ikke havde i mine egne hænder, i sidste ende,” lyder de afsluttende ord fra dagens hovedperson.

Læs også: Fatih Üstün sejrede til Waoo Super Sunday #1

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.