Den danske topspiller Wahed ‘The Kid’ Obayd, der for nyligt har underskrevet en kontrakt med det hollandske hold EC Visualize, viste storspil til eSports Festival i den belgiske by Gent. Her blev der spillet en stor turnering, hvor hovedpræmien var på imponerende €2.500. Her var Wahed den eneste danske deltager, der skulle konkurrere med i toppen.

Her viste det sig dog, at han meget let kunne spille op med toppen. Efter lang tids spil med både gruppe og knockout, hvor han viste flot spil, spillede han sig frem til semifinalen mod Bryan ‘lil-leone’ Hessing, hvor han vandt de to første kampe i en BO3. Til sidst stod finalen så mellem ham og hans holdkammerat Ali Rıza Aygün. Her blev de to på forhånd enige om at dele pengene i porten, så de hver især stod med 12.000 kroner til sidst. Han tabte de to interne kampe, men får alligevel point tin Sports-Gamings rangliste, da turneringen af juryen var besluttet som kat. 4 turnering, hvilket giver ham 500 point til ranglisten.

Wahed ‘The Kid’ Obayd har altså vist utroligt gode takter efter sit comeback til FIFA – skal han regnes som en af de absolut bedste i Danmark?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.