Der blev i går spillet endnu en kvalifikation til Audi Cup, som bliver afholdt af Gameify, i starten af maj i år, og det bliver med endnu en dansk deltager nu.

Hele 4 danskere var med i aftenens kvalifikation til Audi Cup, som afholdes i maj, men kun én fik avancement i dag, som det har været de sidste mange mandage ved hver kvalifikation, og det var Lasse ‘Kongen’ Bækkelund der trak det længste strå i denne specielle turnering som også giver adgang. Efter at have vundet 4 kampe ud af 4 mulige i knock-out kvalifikationen her til aften, blev det nemlig til en finale-sejr over tyske mirco1janina på 1-2 til danskeren. Det betyder, at han nu står klar til at deltage ved Audi Cup om nogle måneder.

Aftenens turnering var en FUT special-turnering, modsat de andre kvalifikationer, og netop dette mente Lasse ‘Kongen’ Bækkelund selv var en fordel, da jeg fik et interview med ham efter turneringen:

Du står som sejrsherre i aftenens turnering FUT Special Audi Quali Cup – hvad lød forventningerne på før turneringens start?

“Jeg havde én forventning og det var at vinde. Jeg betalte 10 euro for at deltage i en online turnering, så skal man også gå efter det 100%. Jeg fik bygget mig et godt hold i FUT som førte mig til sejr.”

Der var 32 spillere med i dag – var der nogle du specielt havde forventet en svær kamp mod, hvis du skulle møde dem?

“Jeg kendte absolut ingen af dem jeg kom op imod i dag. Niller, Barnewitz, Al-Bacha og Sterrenstatus, men alle røg forholdsvist tidligt ud, så jeg måtte starte from scratch hver kamp.”

Det var i dag en FUT-special turnering – hvordan har du det med det i forhold til en almindelig turnering?

Jeg går rigtig meget op i Ultimate Team, så jeg havde det meget fint med, at jeg fik muligheden for at kvalificere via denne spil-del.”

Efter at have vundet i dag er du kvalificeret til Audi Cup i starten af maj – hvad er dine forventninger til den turnering?

“Jeg håber, at jeg kan få en respektabel plads i turneringen. Hvad en respektabel plads for mig er, ved jeg ikke endnu. Jeg må vente og se hvad formen siger til den tid.”

Hvem var din bedste spiller på banen i dag? 

Det var helt klart TOTY Angel Di Maria, men også TOTY Thiago Silva & TOTY David Luiz gjorde det okay.

Stort tillykke til Lasse ‘Kongen’ Bækkelund med sejren. Han vil blive fulgt til tyskland i maj af August ‘Agge’ Rosenmeier, Mathias ‘Revi’ Iversen & Peter ‘KongMoelgaard’ Mølgård, som indtil videre også er kvalificeret til Audi Cup.

Hvis du er interesseret i at se hvilket hold Lasse ‘Kongen’ Bækkelund spillede med i dag, kan du se hans squad-builder af holdet her.

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Jon Jon Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.