Her er struktur og regler for Dan´s Poolhall Fifa Series:

  • Der spilles 4 minutter pr. halvleg (5 minutter i slutspillet)
  • Der spilles på normal hastighed
  • Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil
  • Er spilleren ikke til stede ved konsollen til planlagt kamp, kan dommeren beslutte at taberdømme spilleren, og evt. kan diskvalifikation også komme på tale.
  • Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning
  • I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence
  • Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær All Star hold må vælges.
  • Coaching er tilladt under kampene, men det må ikke forstyrre spillet og modstanderen.
  • Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anvender en spiller en defekt controller er resultatet gyldigt.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte.
  • Custom tactics er tilladt, men custom formations er IKKE tilladt
  • Enhver handling der har til formål at forstyrre modstanderens billede af kampen eller mulighed for at vælge kontrollerede spillere er forbudt.
  • Voldsom nøl på egen banehalvdel er ikke tilladt. Dommer tilkaldes ved mistanke.
  • Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 hold mod hinanden indbyrdes
  • Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der BO3 (bedst af 3 kampe)
  • Forlader en spiller turneringen før tid, gælder følgende: Ved 1 spillet kamp annulleres resultatet, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe hvor der er opnået minimum 1 point annulleres resultater, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe som begge er tabt, tildeles det største nederlag i den resterende kamp. Fx. tabt 3-1 og 4-0 og så vil resultatet af sidste kamp være 4-0.

Ved hærværk og voldsom opførsel overfor udstyr, vil der blive stillet krav om erstatning fra den pågældende spiller.

Selvom man kan blive sur når der scores imod én, så husk at det ikke er dit eget udstyr du sidder med. Derfor må der ikke kastes med controllere eller slå dem ned i bordet. Sker dette vil spilleren udelukkes, og der stilles krav om erstatning.