Vi er en dag tættere på CULT Cola Aarhus Open 2016, og vi rykker et skridt tættere på favoritterne til turneringen – eller 4 seeds om man vil! Her er vores seeds til 12-9. placeringerne.


Der er kun 6 dage til CULT Cola Aarhus Open 2016, og derfor er vi på Sports-Gaming.dk i fuld sving med optakten, hvor vi her bringer jer de 16 spillere vi tror mest på til turneringen der finder sted i Jyllands største by.

Læs mere og køb billet her

Vi havde i går 4 superstærke FIFA-spillere seedet som 16-13, mens vi i dag går yderligere et skridt tættere på topplaceringerne, når vi kommer med vores bud på spillerne i 12-9 seed. De næste fire kommer her:

 

CULT Kongen

Lasse Bækkelund gør klar til kamp mod CULT Cula Odense Open mod Dingo som løb med den endelige sejr.

12: Lasse ‘Kongen’ Bækkelund – Sørby eSport:

Lasse Bækkelund er et af de større navne indenfor dansk FIFA med tidligere store resultater såsom sejre før i CULT Cola-serien, både i Aalborg & Odense, men også med deltagelse til VM i FIFA i 2015, FIWC, hvor det blev til en 9. plads. Det er i sandheden en stor række med flotte resultater han har med sig, men efter et mere anonymt FIFA 16 frem mod sidste CULT Cola-turnering, i Odense på hjemmebane for Kongen, blev det til exit i kvartfinalen. Spørgsmål er om hans lille “comeback” her i FIFA 16 kan blive til et gennembrud i årets spil til CULT Cola Aarhus Open. Hør her hvad han selv havde at sige:

“Min placering til denne CULT Cola Open kommer ikke til at blive bedre end sidst (red. Odense Open). Jeg havde fået en udmærket opvarmning til Odense Open, men til denne CULT Cola Open kommer jeg uden ordentlig træning i 2 måneder. Jeg har dog store forventninger til Sørby eSport. Ikke forventninger til at vi skal komme for at vinde, men at vi gør, som vi har gjort til de andre turneringer – Viser os frem, og viser at vi er et hold med ambitioner. Jeg er ikke klar overhovedet. Jeg har ikke noget internet derhjemme, og jeg har også haft alt muligt flyttefis oven i hovedet, samtidig med at jeg koncentrerer mig mere om den rigtige fodbold. Jeg håber på at jeg kan blive bedre opvarmet til Power-Lan ihvertfald.”

Lasse ‘Kongen’ Bækkelund’s bud på en top 3 var ikke noget vi kunne rokke ud af ham – feltet er for stærkt til at pege på kun 3 spillere.

 

11: Anders ‘Dammie’ Dammand – ECVisualize:

CULT Dammie

Anders Dammand vandt Marienlyst 2V2 FIFA-turnering.

Anders Dammand er en af de yngre FIFA-spillere, både på alder, men også på erfaring, hvor vi så ham første gang til CULT Cola Copenhagen Open sidste år,
hvor han i sin første turnering tog en meget overraskende og flot 2. plads, hvor det efterfølgende også blev til en 4. plads i CULT Cola Aalborg Open. Det har dog også lykkedes den talentfule Dammie at vinde, da han i maj måned vandt den 2v2-turnering der blev afholdt i Marienlyst sammen med Magnus ‘Legenden’ Larsen foran andre store FIFA-spillere. Du kan her læse hvad Dammie selv har af forventninger og hvordan sommferien har haft indfyldelse på hans optakt til turneringen:

“Mine forventninger til CULT Cola Aarhus Open er nok at jeg leverer et godt resultat. Da jeg spiller godt for tiden, og det er min første turnering i ECV trøjen, hvilket glæder mig. Jeg tror fuldt og fast på, at hvis jeg spiller mit bedste på lørdag, så snupper jeg ihvertfald en top 3. Det ville hjælpe en del på det hvis jeg kvallede mig til Power-LAN onsdag, da det giver et selvtillidboost og en lettelse. Sommerferien har været stille og rolig. jeg har været på ferie, spillet de online turneringer der var, hvor der også kom en sejr og så videre. Min forberedelse bliver nok en masse kampe med min holdkammerat og ven Wahed Obayd, og så selvfølgelig en masse moneygames og de buy ins og online turneringer der byder sig på, og som jeg har tid til.”

Her er Anders ‘Dammie’ Dammands bud på top 3:

  1. Marcus ‘Massive’ Jørgensen
  2. Wahed ‘The-kid’ Obayd
  3. Daniel ‘Dingo’ Nørremark

 

10: Frederik ‘Mr. R2L2’ Fredberg – Wicked Gaming:

CULT Fredberg

Frederik Fredberg efter hans flotte 2. plads ved CULT Cola Odense Open.

Wicked Gaming har nydt stort succes i de seneste måneder, og selvom Frederik Fredberg måske ikke er deres bedste kort, er han klart en af de bedste FIFA-spillere i Danmark lige for tiden med flotte resultater i den seneste tid, hvor det blandt andet blev til en flot finale i mod hans holdkammerat og ven ved den seneste CULT Cola Open, som blev afholdt i Odense, hvor det blev til en flot 2. plads. Frederik Fredberg har også vist gode takter i 2v2-turneringerne, hvor han til Elgiganten Cup i Sørby endte på en 3. plads med Dingo. Du kan her læse her om Frederik Fredbergs forberedelse frem mod næste CULT Cola Aarhus Open:

“For to måneder siden havde jeg kæmpe forventninger til CULT Cola Aarhus Open, da jeg var runner-up til sidste CULT Cola Open, og jeg spillede mit bedste spil nogensinde sidste år i CULT Cola Aarhus Open. Tingene er dog ændret siden. Jeg er blevet student og jeg har fået fuldtidsjob. Jeg har ikke haft tid til at prioritere FIFA her i ferien, og derfor forventer jeg ikke andet end et hyggeligt event som altid med gutterne.”

Her er Frederik ‘Mr. R2L2’ Fredberg’s bud på top 3:

  1. Daniel ‘Dingo’ Nørremark
  2. Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg
  3. Carl-Emil ‘Carly’ Lindblad

 

9: Marcus ‘Massive’ Jørgensen – Marienlyst eSport:

CULT MJ

Marcus Jørgensen sammen med Jesper Prang til Coolshop Cup som de endte med at vinde.

Den unge Marcus Jørgensen havde sit helt store gennembrud i 2014, hvor han “vandt” en 2. plads til DM bag August ‘Agge’ Rosenmeier, hvilket var en kæmpe præstation. Det har sidenhen gået hen og svinget lidt med præstationerne. Det har både gået op og ned, men senest har det mest gået op, hvor han blandt andet var med til at vinde Coolshop Cup sammen med Jesper ‘Pilm’ Prang i juni måned, og kæmpede sig til en 3. plads til Sommerbold Esport på live tv. Derudover har han også holdt sig til i de seneste CULT Cola Open’s. Det lykkedes os at få lidt ud af ham inden den næste CULT Cola Aarhus Open:

“Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg har af forventninger til mig selv frem mod CULT Cola Aarhus Open. Jeg har ikke spillet siden FIFA siden den 14. juli, og jeg har ikke planer om at træne op inden turneringen. Sommerferien er blevet brugt på at alt andet end gaming stor set, så forberedelsen har ikke været god frem mod turneringen.”

Her er Marcus ‘Massive’ Jørgensen’s bud på top 3:

  1. Jesper ‘Pilm’ Prang
  2. Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha
  3. Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg

 

Det var vores seed til 12-9. Husk at følge med i morgen hvor vi rykker et skridt tættere på de absolutte største favoritter, og kigger på seed 9-5!

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.