Vi forsætter med vores optakt til CULT Cola Aalborg Open, som skal spilles i Friis Shopping Center og er med en præmiesum på i alt over 12.000 kr. Lyder dette interessant, vil der forsat kunne købes billet på nedenstående link. Her skal man dog være hurtig, da der er meget få antal billetter tilbage.

 

Køb billet til turneringen her

I dag går vi så videre fra seed 13-15, som vi kiggede på i går, og i dag skal vi i gang med at kigge på spillerne som er seedet som nr. 10-12. Vi forsætter selvfølgelig resten af ugen med de resterende seedninger.

Følgende 3 spillere er seedet mellem 10-12:

Johan Gaas Christensen – FIFA Team Nordjylland

Johan er helt klart en af de mere rutinerede i Danmark. Johan har vist sig frem offline gennem de seneste år, og endte med at vinde Dan’s Poolhall Series i Aalborg tilbage i marts. En Johan’s største styrker er nok at han er så rutineret, og har været inden for gamet I et stykke tid. Johan valgte for nyligt at stifte et hold sammen med nogle venner fra Nordjyllands-regionen, og har hentet selve Jacob Kragelund til. Holdet vi snakker om er ‘FIFA Team Nordjylland’, som skal ud til sit første offline event, så mon ikke det også bliver spændende at følge dem til deres første offline-event som team.

”Hvad forventer du af Aalborg Open?”
”Jeg forventer en turnering som bliver med fuld fart fremad med det samme. Udover det, bliver det også FIFA Team Nordjyllands endelige debut som hold, som jeg personligt glæder mig rigtig meget til. jeg forventer vi går ud på vores hjemmebane, og gør hvad vi kan.”

”Hvor meget kommer du til at forberede dig op til turneringen?”
”Ikke så meget, jeg spiller muligvis nogle kampe, hvis jeg får tid. Jeg bruger meget tid på mit nye arbejde, og må derfor spille på rutinen, når dagen kommer. som folk sikkert ved, er mit offlineniveau ligeså ringe som Brylle’s onlineniveau, så derfor går jeg ikke særlig meget op i offline-opvarmning.”

“Hvordan kommer du til at gribe kampene an til turneringerne?”
”Det kommer helt an på hvem jeg møder i mine grupper. Jeg spiller for at vinde, og ikke andet. Jeg bliver skuffet, hvis jeg taber til nogle som er lavere seedet end mig.”

Johan havde ikke nogen decideret top 3, men han forventer Fifa Team Nordjylland på den.

Peter ‘KongMoelgaard’ Mølgård – FIFA Team Fyn

Peter har efterhånden fået etableret sig på Fifa scenen, og er en de fleste kender. Han er uden tvivl en spiller der skal snakkes om, når der tales om favoritter. Peter deltog sidst i Audi Cup 2015, hvor han endte på en meget flot 16. plads. Han har måske manglet det sidste fornødne held, og de nødvendige marginaler for at kunne gå hele vejen, men man skal ikke afskrive ham helt, han er helt klart en spiller, der har kvaliteterne til at kunne komme langt i danske turneringer, og selvfølgelig også udenlandske, som han som sagt beviste til Audi Cup.

“Hvad forventer du af Aalborg Open?”
”At det bliver et af de allerbedste events på turneringskalenderen, som det har været de tidligere år – og personligt at jeg er med blandt de allersidste, hvis jeg rammer mit niveau.”

“Hvor meget kommer du til at forberede dig op til turneringen?”
”Jeg har ikke spillet ret meget det sidste stykke tid, men jeg har fri i dagene op til, så der skal spilles en masse kampe. Det eneste, der har manglet i mit spil, har dog været at træffe de rigtige beslutninger, når jeg kommer til afslutninger – men det regner jeg med nok skal komme de sidste dage inden turneringen.”

“Hvordan kommer du til at gribe kampene an til turneringerne?”
”Jeg skal som regel lige i gang, og hvis jeg skal spille på forskellige skærme, plejer det at gøre det lidt vanskeligere for mig, da jeg ikke er så god til at omstille mig – men når jeg bliver varm, bliver det bare om at prøve at spille frit og samtidigt holde min modstander på 0 chancer.”

Peter’s bud på top 3:

August Rosenmeier
Peter Mølgaard
Lasse Bækkelund


Andreas ‘Andy’ Kirstein – FIFA Team Fyn

Andy er en af de nye spillere på FIFA scenen i Danmark. Han kom ud af det blå, og på kort tid, har han udviklet sig helt vanvittigt, og blevet spået som et af de største talenter inden for dansk FIFA. Andy er kun 14 år. Andy har vist sig frem i utallige online turneringer, hvor han har vundet en del af dem. Offline har Andy på trods af sin unge alder stadig præsteret over forventning. Han vandt Midtjysk Mesterskab’s Juniorturnering, og endte blandt de sidste 16 til Copenhagen Games, hvilket er en præstation i sig selv, og her blev han kun stoppet af August Rosenmeier. Andy er helt klart en spiller man ikke skal afskrive, da han på en god dag kan ramme et niveau, hvor de færreste ikke kan følge med, og med lidt marginaler og held, kan han helt klart komme langt.

“Hvad forventer du af Aalborg Open?”
”Jeg forventer ikke det helt store af mig selv til Aalborg da jeg ikke har spillet så meget lige for tiden da jeg ikke har haft lysten og tiden.”

“Hvor meget kommer du til at forberede dig op til turneringen?”
”Jeg kommer ikke til at forberede mig så meget til Aalborg Open, da jeg ikke haft så meget tid lige pt. pga. fodbold, men jeg må spille når jeg har tid.”

“Hvordan kommer du til at gribe kampene an til turneringerne?”
”Jeg må tage en kamp af gangen, og håbe på jeg har marginalerne på min side.”

Andy’s bud på en top 3:

Lasse Bækkelund
Lars Korreborg
Wahed Obayd

Så er vi færdige med at kigge på disse favoritter til turneringen. Kig med i morgen, hvor vi forsætter optakten, og kigger nærmere på seed 7-9.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *