Coachers Open – det uofficielle FIFA-DM for Old Boys

Coachers Open – det uofficielle FIFA-DM for Old Boys

0 577

Lørdag den 15. november mellem kl. 12.00 og 17.00 afvikles den første danske Old Boys turnering i det populære konsolspil FIFA 15 – Coachers Open! Coachers.dk og Sports-Gaming.dk arrangerer i fællesskab turneringen, og aldersgrænsen er minimum 35 år!

Initiativtageren er Preben Braagaard, som til dagligt ejer og driver virksomheden Coachers. Preben Braagaard har spillet FIFA siden 1995 og er i dag 48 år. Til Sports-Gaming.dk siger Preben ”Jeg har altid været stor fan af FIFA-spillene. Min søn på 15 år og jeg har spillet siden han var 6 år og vi har også deltaget i DM flere gange. Jeg er sikkre på, at der er mange fædre, der har trænet med deres sønner, så nu må det være på tide, at vi får en Old Boys turnering”. Den kommer så nu på Casa Arena i Horsens – Coachers Open – det uofficielle Fifa-DM for Old Boys!

Køb billet til turneringen!

Turneringen vil blive afviklet på lækre Playstation 4 konsoller (leveret af Komplett.dk), og Sports-Gaming.dk vil varetage den praktiske afvikling af turneringen. Der vil være en del præmier og 1. præmien vil være en Playstation 4 konsol – sponseret af Fanquants.com som levere online managerspil. Den nye take-awayportal Hungry.dk vil blive præmiesponsor med en række gavekort og Coachers vil blive navnesponsor på turneringen, som kommer til at hedde Coachers Open.

Coachers og Sports-Gaming.dk ser frem til at finde den bedste spiller til Coachers Open – det uofficielle FIFA-DM for Old boys!

Praktiske informationer:
Dato: 15/11 – 2014
Tid: 12.00 – 17.00
Sted: Casa Arena i Horsens (VIP Lounge)
Billetpris: 100 kr. + gebyr (køb billet)

Familie, venner og tilskuere er mere end velkommen, og der vil være gratis entre. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke på dagen til billige priser.

Salgsbanner

INGEN KOMMENTAR

Indsend svar