Igennem hele uge 32 har der været fuld tryk på AIM KING rundt i alle landets 18 Bilka varehuse – den store CS:GO 1v1 turnering som skulle finde Danmarks bedste aim.

Til finalen i dag mødte 35 dygtige spillere op, og efter mange timers glimrende CS:GO, stod den store finalekamp imellem Casper Alexander ‘Celrate’ Andersen og Auni ‘AvovA’ Chahade, og da sidstnævnte kom fra winner bracket, havde han en føring på 1-0 i maps med ind i BO5 finalen. Det første map gik også til AvovA og dermed var han foran 2-0 i maps og han lignede derfor en vinder, men Celrate ville det anderledes. 3 maps i træk blev vundet af Celrate, og derfor kunne han trække sig sejrrigt ud af AIM KING – det betød at han vinder en rejse for 2 til ESL i New York, 2.000 kr. gavekort til Bilka og et SteelSeries Arctis 3 BT Headset. AvovA måtte tage til takke med 2. pladsen, men det indebragte dog også lækkert gear i form af SteelSeries Arctis 5 Headset, SteelSeries Apex 150 Keyboard, SteelSeries Rival 310 Mus samt en musemåtte.

Vi vil gerne takke alle deltagere fordelt på hele landet for en god turnering, og der skal lyde et stort tillykke til Celrate med sejren. God tur til New York!

Også tak til Bilka og Red Bull for at stable denne turnering på benene, og til MSI og Steelseries for at stille lækkert udstyr til rådighed.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *