Efter fire kampe spillet i Waoo FIFA Liga er det Carl Emil ‘Carly’ Lindblad, der kan bide sig fast til førstepladsen i tabellen som den eneste, der hidtil har vundet samtlige kampe.

Med onsdagens vigtige 1-0-sejr i Waoo FIFA Liga-topopgøret mod August ‘Agge’ Rosenmeier kan Carl Emil ‘Carly’ Lindblad lige nu kalde sig ligaens bedste med 12 point ud af 12 mulige.

Havde man spurgt folk inden turneringens start, havde mange formentlig ikke set den komme, men Marienlyst eSport-spilleren er altså i fremragende form i Danmarks nye FIFA-liga for alle landets bedste FIFA-spillere.

“Jeg havde ikke regnet med 4 ud af 4 sejre fra start. En blanding af et hårdt startprogram og at jeg sidder ude på min efterskole og spiller gjorde, at jeg på ingen måde havde forventet 4 ud af 4 sejre. Men det er mega fedt, det er lykkedes, og nu skal det gode spil gerne bare fortsætte,” fortæller Carly om sin suveræne start på sæsonen og uddyber efterfølgende med, om sejrene indtil videre har været fortjente.

Carl Emil Lindblad med sin sejr til FC Midtjylland FIFA 17 Cup.

“Jeg synes mine kampe mod Bacha (Mohamad Al-Bacha, red.) og Shoppen (Daniel Melgaard, red.) var fuldt fortjente. Mine kampe mod Agge (August Rosenmeier, red.) og Pilm (Jesper Vincent Prang, red.) var begge to utrolig tætte. I begge kampe får jeg mine afgørende mål på en rimelig heldig baggrund, men det skal der også til, især mod så gode spillere.”

Nærmeste forfølgere til Carly er lige nu August Rosenmeier og Mikkel ‘RæveHjort’ Bach, som begge er tre point fra førstepladsen. Ligaens nummer 1 har dog svært ved at pege på nogle store, positive overraskelser indtil videre.

“Det er svært at sige, hvem man er positivt overrasket over. Jeg ved, at spillere der ligger i toppen pt. som Hassan (Hassan Al-Saraf, red.), Hjorth (Mikkel Hjorth Bach, red.) og Agge har niveauet til at ligge deroppe, så det er ikke noget, jeg er specialt overrasket over.”

Mindst lige så svært har han naturligvis ved at skyde på, om han potentielt kan holde den nuværende placering i tabellen. Troen på det var dog til stede.

“Med 22 kampe igen er det umuligt at spå, om jeg kan holde den. Men selvfølgelig tror jeg på det, ellers var der vel ikke nogen grund til at spille.”

Læs også: Waoo FIFA Liga: Hvem kommer til at kæmpe med om titlen?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.