Med kun to dage til Aalborg Open har vi talt med Troels Johnsen fra Brøndby eSport. Fodboldklubbens eSport-ansvarlige forventer blandt andet at se sine spillere helt fremme i turneringen.

Vi nærmer os for alvor årets første destination på Elgiganten FIFA Tour – nemlig Aalborg Open.

Lørdag går det hele altså løs, og blandt de ambitiøse deltagere er blandt andre Wali ‘Kaz’ Kazmi og Jesper ‘Pilm’ Prang fra Brøndby eSport med fra start.

Læs mere om Aalborg Open og find billetter her

Også holdets tredje spiller, Marcus ‘MJ’ Jørgensen, har FIFA-turnering på programmet denne dag. Dette bliver til gengæld i form af FC Schalke 04’s lukkede turnering for de professionelle fodboldklubber, hvor danske August ‘Agge’ Rosenmeier også er inviteret.

MJ & Pilm til Coolshop Cup.

Hos Brøndby IF er forventningerne dog de samme til trods for den manglende og formstærke ‘MJ’.

Vi har naturligvis altid store forventninger til vores spillere – det følger med at spille for Brøndby IF,” fortæller Brøndbys eSport-ansvarlige, Troels Johnsen, som fortsætter:

“Jeg ved, at konkurrencen på den danske FIFA-scene er utrolig stærk i øjeblikket, men jeg forventer, at vores spillere vil markere sig helt fremme i turneringen.”

Og netop omtalte Troels Johnsen, der har spillet en stor rolle i opstarten af Superligaklubbens FIFA-hold, har rent faktisk flere års erfaring inden for det danske konkurrencemiljø.

Jeg er selv FIFA-spiller og har for mange år siden selv deltaget i nogle af de første offline turneringer. I dag spiller jeg dog kun for sjov, men jeg holder mig stadig opdateret – dog primært på de sociale medier. I forhold til weekendens turnering(er), så er min plan at følge med via stream.

Som det blev nævnt, og som han selv siger, kan han altså følge med i hele to spændende FIFA-turneringer på samme tid på lørdag. Denne turneringsaktivitet glæder da også Brøndby-manden.

Kaz. Foto: Brøndby IF

I øjeblikket sker der utrolig meget indenfor eSport og herunder også FIFA. Jeg glæder mig over udviklingen, og jeg synes det er fedt, at der er så mange turneringer,” siger Troels Johnsen og uddyber:

“Jeg er desuden stolt over, at vi er blevet inviteret til at deltage i FC Schalke 04 Esports Cup, og jeg er glad for, vi kan give Marcus denne unikke mulighed som opvarmning til hans deltagelse i FUT Champions Regional i Madrid.”

Men hvornår er han så tilfreds med sine spillere? Og hvor meget forventer han af dem i deres første år på holdet? Vi hørte ham ad.

Jeg er tilfreds, når vores spillere præsterer godt til turneringer. Jeg forventer, at vi i løbet af 2017 kan hente nogle sejre til de danske turneringer, og at spillerne er i stand til at forbedre deres placeringer på ranglisten.

Om Brøndby eSport kan præstere med sine blot to spillere i startopstillingen på lørdag bliver spændende at følge. Har du endnu ikke sikret din billet, kan du læse meget mere samt finde billetter lige her.

Læs også: Skyhøje odds på lørdagens Aalborg Open

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *