Betting er i dén grad eksploderet i de senere år, og er på rekordtid kommet på alles læber. Derfor sagde vi selvfølgelig ikke nej, da vi fik chancen for at interviewe Lukas Mollberg, forfatteren på det kendte site Casinoble. Vi vidste han var en travl mand, og det ville være svært at få fingrene i ham imellem hans mange sejlture og øvrige projekter. Så da muligheden bød sig, var der ikke megen betænkningstid. Og selvfølgelig vil vi dele det hele med jer.

”Først og fremmest, Lukas – mange tak for at du tog dig tid til interviewet her. Jeg ved du er en travl mand, så jeg skal nok holde mig lige til sagen. Først og fremmest – hvor startede passionen for betting?”

Ingen årsag – tak for invitationen. For at være ærlig, så er passionen ikke kun begrænset til betting. Det er hele universet omkring det at skabe en oplevelse. Jeg besluttede mig for online betting, da det er et felt der aldrig bliver kedeligt. Der er stor konkurrence, så der skal både være styr på markedsføringen, men det er også vigtigt at spillerne føler sig velkomne. Det giver et element af strategi og kundeadfærd som man ikke finder mange andre steder.

”Og hvad vil du mene er det vigtigste, når man skal drive sådan en slags side?”

Det er lige netop det smukke ved det. Der er ikke noget der er vigtigere end andet – det hele er nødt til at gå op i en højere enhed. Der skal være styr på din SEO og din annoncering – for hvis ikke der kommer folk ind i din forretning, så er det ligegyldigt hvordan den er udsmykket, og hvilke produkter du har. Omvendt giver det ingen mening at få en masse kunder ind i din forretning, hvis ikke de spil og oplevelser du leverer, er populære. Så denne del er selvfølgelig også vigtig. Det er også vigtigt at designet på siden og på spillene sidder i skabet, så folk har mulighed for at fordybe sig. Og så handler det selvfølgelig om godt gammeldags købmandskab – det handler om at få kunderne til at blive i butikken. Hvis én af tingene ikke fungerer, så har du ingen forretning.

”Det giver god mening. Men det lyder samtidig også til at være en kæmpe opgave. Hvordan klarer man det hele?”

Det gør man ikke. Ikke ene mand, i hvert fald. Derfor er det vigtigt at vide hvor éns stærke sider er. Hvis du er en haj til SEO, er der nok nogen der er bedre til design end dig. Andre er måske bedre til at planlægge kunderejser og så videre. Så det handler om at sætte det rigtige hold – og så herefter have tillid til de folk du har med på holdet. Lad folk gøre det de er gode til. På en måde er din vigtigste opgave, at kunne give slip og stole blindt på andre mennesker. Det kan godt være lidt angstprovokerende, men hvis du prøver at have en finger med i alle processerne, risikerer du at der opstår fejl, forsinkelser og rod i butikken. Derudover er det vigtigt at være tålmodig, og ikke gå på kompromis. Du skal gøre dit yderste i hver eneste opgave – og have nok is i maven til at kunne håndtere at det måske alligevel ikke bliver en succes.

”Det lyder som en vild rejse. Lukas – jeg vil sige mange tak for din tid. Det har været en fornøjelse, og inspirerende på samme tid. Held og lykke med projekterne fremover”

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.