Efter en efterhånden lang tid på den danske FIFA-scene, hvor det blandt andet er blevet til et par Dan’s Poolhall FIFA Series sejre, har den unge nordjyde, Andreas Hedegaard, nu endelig fundet sig et FIFA-team som han fremover skal repræsentere.

Han har før vist sit topniveau frem ved Dan’s Poolhall FIFA Series ved at gå hele vejen, men har dog manglet at føre kvaliteterne videre til de helt store turneringer rundt omkring, mest af alt på grund af den manglende deltagelse af turneringer uden for Jylland. Fremover får vi dog nok Andreas Hedegaard lidt mere at se, eftersom at han nu skal repræsentere Clan eSpuma, der for kort tid siden mistede hele truppen pånær Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg, og derfor har manager, Nick Apel, altså været på jagt efter nye håb til holdet, og første nye spiller til at blive annonceret, er altså den unge mand fra Nordjylland.

“Efter skiftet står jeg selvfølgelig med en anden følelse end tidligere, hvor jeg kun havde mine egne mål. Nu skal jeg ikke “kun” leve op til mine mål, men også til holdets forventninger, hvilket også kommer til at være en forandring. Udover det føler jeg også, at det er en god løsning for min fremadrettet muligheder for lyst til FIFA. Jeg føler, eSpuma er det rette sted for mig, da det er godt hold uden arrogance for mindre spillere, og da jeg fungerer godt med Nick indtil videre.” – Lød det fra den nye eSpuma-signing, som herefter fortsatte snakken:

“Mit spil vil udvikle sig i en mere passioneret retning, da jeg vil bruge mere tid på at finde min spillestil. Indtil hidtil har jeg spillet den samme formation i hvert sit FIFA-spil, hvilket ikke er optimalt. En ulempe kunne opstå, hvis jeg ikke fungerede på holdet og ikke kunne leve op til mine forventninger, men det ser jeg ikke som en trussel.” hede

Herefter blev han spurgt om dette skifte ville forhøje hans forventninger, ambitioner, samt at vi får ham at se mere uden for det Nordjyske:

“Min egne forventninger er ofte ekstremt høje, hvis jeg føler mig veloplagt til en turnering. Men selvfølgelig er forventningerne stigende, når jeg får et hold og på en måde går halv pro FIFA-spiller. I kommer helt klart til at se mig mere til events ude i Danmark i stedet for min hjemmebane i Aalborg.”

Til sidst gik samtalen hen på den lige nu meget ubemandede eSpuma-trup:

“Jeg har det fint med truppen, da det er vigtigt, at have de rigtige spillere på et hold, og derfor ikke tage nogle for hurtige beslutninger. Vi ser fx. også, at nogle hold ikke har tid til alle på holdet, og ikke får de bedste muligheder, så derfor er et lille og godt hold optimalt.”

 

Om Hedegaard kan opfylde Clan eSpumas krav og såfremt omvendt, bliver spændende at følge. Efter den seneste episode, hvor de ikke havde mulighed for at betale lønninger til holdet, er der i hvert fald en tillid som Nick Apel skal sørge for at bygge op.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.