Anders Vejrgang viste endnu en gang sit unikke FIFA-talent frem

0
2578

Vinderen af Starcade 2018 Junior-turneringen blev Anders Vejrgang på 12 år fra Aalborg eSport.

Søndag eftermiddag kunne den blot 12-årige FIFA-udøver Anders Vejrgang slutte et oplevelsesrigt første år med konkurrence-FIFA af med endnu en pokal mellem hænderne.

Læs også: AGF og Brøndby løb med førstepladserne til Starcade i Aalborg

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk på scenen, koncert og indendørs
Foto: Fluffy Films // Rasmus Smedstrup

Aalborg eSport-spilleren var da også favorit, da han tidligere på dagen gik ind til Junior-turneringen til Starcade i Aalborg, hvor aldergrænsen lød på 14 år. Dette pres håndterede han dog på fornemmeste vis, og allerede fra gruppespillet tegnede det sig til at blive en lang turnering for Vejrgang, som gik ind til slutspillet med 12 ud af 12 mulige point og en målscore på hele 12-2 samlet.

I slutspillet blev han derimod noget mere udfordret, og han måtte altså kæmpe sig igennem en række af kampene med tætte slutresultater på blandt andet 3-2 mod William Smedstrup i ottendedelsfinalen samt 4-3 i semfinalen mod Josef Havmøller, der endte med at tabe bronzekampen til ‘E.Hjørringgaard’. I finalen kunne Vejrgang til gengæld sætte et tydeligt punktum på en velspillende turnering, da han besejrede Anton Wethje med overbevisende 4-0.

Foto: Fluffy Films // Rasmus Smedstrup

Dermed blev Anders Vejrgang kronet som årets juniorvinder på sin hjemmebane i Aalborg, hvor han kunne tage hele 4.000 kroner og gear fra Floating Grip med sig hjem.

Aalborg-talenten vil formentlig sent glemme sit første år på FIFA-scenen, der blandt andet har budt på en sejr til KiDS Coolshop Gaming Tour og ikke mindst en Elgiganten Tour-sejr over landets bedste FIFA-spillere.

Vi ønsker Anders Vejrgang og alle de andre vindere stort tillykke og takker samtidig samtlige medvirkende og sponsorere i denne Starcade-weekend for nogle fantastiske dage.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here