Mandag aften i Aalborg var ensbetydende med finalen i Dan’s Poolhall FIFA Series, og de 16 finalister var yderst klar på at dyste om hæder, ære, gode præmier og ranglistepoint.

Finalisterne var fundet igennem de 5 indledende turneringer igennem vinteren, og derfor var niveauet generelt højt og dermed var der ingen lette kampe. Alen ‘Arrow‘ Barakovic fra Wicked Gaming vandt Danske Bank FIFA Cup i lørdags. og derfor var forventningerne også ekstra høje til ham på forhånd, men allerede efter første kamp blev der spekuleret i om favoritværdigheden var for meget for ham – han tabte nemlig til Daniel ‘Shoppen‘ Mogensen i første kamp.  Det endte dog med at Arrow alligevel vandt sin pulje da de næste to kampe bød på sejre samtidig med at Shoppen tabte til Marcus Gam Kok i sidste kamp.

I slutspillet stod Arrow overfor Frederik ‘Team Skive‘ Thomsen, som ellers var den eneste anden spiller udover Arrow der vandt en indledende turnering, og kampen var helt lige indtil slutminutterne hvor Arrow fik udnyttet et straffespark, og dermed var sejren en realitet. I den anden side af bracket var Andreas ‘Hedegaard’ flyvende, og med sejre over Daniel ‘FIFAgassi‘ Agassi og Shoppen var han finaleklar – en finale der også bød på Arrow der slog Christian ‘Aaby‘ i semifinalen.

Finalen blev tæt – rigtigt tæt! Hedegaard sat på meget af spillet og kom også foran, men Arrow formåede at udligne med få minutter igen – derfor skulle finalen ud i forlænget spilletid. Her fik Arrow et rødt kort, men formåede alligevel at holde stand til de 120 minutter var spillet, og derfor var straffesparkskonkurrencen uundgåelig. Her missede Arrow først en matchbold, men til slut formåede han alligevel at tage sejren – en flot indsats der indbragte ham 1.000 kr., et headset fra Geekunit.dk og 500 point til ranglisten. Hedegaard kunne gå derfra med 300 kr. og 300 point til ranglisten.

Bronzekampen blev lidt en fuser da Aaby valgte at stille op med Brøndby imod Real Madrid, og derfor blev det selvfølgelig også Shoppen der tog 3. pladsen med en 4-0 sejr. Sideløbende med finalen, blev der afviklet en ekstraturnering med 14 deltagere, og her blev det Andreas ‘Sama‘ Schou der tog titlen efter finalesejr over Arvin.

Tak til alle deltagerne i årets Dan’s Poolhall FIFA series – det har været en fornøjelse endnu engang! Stort tillykke til Arrow med sejren!!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.