Endnu en Geekunit.dk Winter League-turnering er blevet afholdt, og der mangler nu kun den sidste inden den store finaleturnering for top 16-spillerne. Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha (PSG) blev sejrsherren over Daniel ‘Shoppen-dk’ Melgaard (Arsenal) med 4-2.


Efter endnu en Geekunit.dk Winter League-turnering er spillet, er vi nu et skridt tættere på den store finaleturnering for top 16 fra Geekunit.dk Winter League leaderboardet. Endnu engang var det en af de største favoritter der vandt turneringen, da Mohamad ‘xBachaa’ A-Bacha vandt Geekunit.dk Winter League-turneringen med Champions League-tema med holdet PSG. På hans vej til finalen slog han blandt andet Jesper ‘Pilm’ Prang (Bayern München) med cifrene 4-2, 5-0 over ‘Aaby-Nielsen1234’ (Wolfsburg) og 3-1 over Frederik ‘Fredberg2013’ Fredberg (PSV), inden han måtte vinde over Daniel ‘Shoppen-dk’ Melgaard (Arsenal) i finalen med 4-2.

Med endnu en sejr til Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha tæller han nu 2 sejre i Geekunit.dk Winter League-turneringsserien, hvilket giver ham en relativ sikker 2. plads på leaderboardet, men alligevel ikke så sikker, at han stadig kan ende på en 4. plads hvis alt skulle gå galt. Samtidig er kan det konstateres, at Jesper ‘Pilm’ Prang har sikret sig 1. pladsen på leaderboardet.

Du kan se det opdaterede Geekunit.dk Winter League leaderboard ved at klikke her.

Det lykkedes os at få et kort interview med Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha efter hans sejr i gårsdagens turnering:

Tillykke med sejren – hvad var dine forventninger før turneringen nu hvor du måtte spille med PSG, og hvad var slagplanen mod dine modstandere?

“Jeg havde ikke de største forventninger, da jeg ikke havde spillet FIFA i en uges tid, så jeg tænkte, at jeg nok ville være lidt rusten, men jeg vidste, at hvis rusten blev banket af, skulle jeg nok gå hen og få en god placering. Efter gruppespillet var rusten banket af, og så begyndte det aggressive og hurtige spil, hvilket førte til at jeg vandt det hele. Min plan er altid at presse modstanderen til at lave fejl og presse på med hurtige afleveringer og massere af driblinger på den sidste tredjedel, og så skal der scores på alle skud, hvilket der også blev gjort.”

Efter at have slået Jesper ‘Pilm’ Prang ud allerede i første runde af play-off, hvor sikker var du så på at i aften ville blive til en sejr?

“Jeg føler mig aldrig sikker på at vinde en turnering i FIFA. Jesper ‘Pilm’ Prang er uden tvivl en af Danmarks bedste spillere, og han har helt klart domineret Geekunit.dk Winter League-serien, så det var ret fedt at slå ham og overtage tronen, og det gjorde det helt klart lettere at vinde det hele, da han var ude af turneringen relativt tidligt.”

Du kan ikke nå at hente Jesper’Pilm’ Prang på førstepladsen på Geekunit.dk Winter League-leaderboardet, men du kan forsvare din 2. plads – er det selve turneringen på dagen eller leaderboardet der har førsteprioritet for dig?

“Hmm, jeg er allerede kvalificeret til Grand Final, så det bekymrer mig ikke om jeg ender på 2. eller 16. pladsen, så turneringen på søndag er førsteprioritet, men leaderboardets 2. plads skal samtidig forsvares. Det skal ikke forstås som om jeg er ligeglad med det, men mit fokus er på turneringen på dagen. Jeg skal gå efter at vinde, som jeg altid gør, og forsvare min 2. plads.”

Endnu et tillykke skal lyde til Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha med sejren, de 150 kr., en Speedlink Stix til PS4 samt en Geekunit Mousepad Large fra Geekunit.dk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.