Mohamad Al-Bacha leverede i dag en fremragende præstation, som ikke bare sikrede ham en plads i morgendagens Final Showdown, men også vakte stor respekt hos de mange kommentatorer.

10 mål i gruppespillet, to i hans første slutspilskamp. 12 mål og ingen lukket ind. Muligvis den bedste præstation i dag. Lige nu må man sande, at han er en favorit.”

Sådan lød de flotte ord fra kommentatoren Spencer Owen, som var fuld af lovprisende ord om danske Mohamad ‘Bacha‘ Al-Bacha, der lukkede munden på kritikkerne og gik hele vejen til semifinalen i gårsdagensDSC01955 FIFA Interactive World Cup. Dermed er Al-Bacha stadig med i aften, når verdensmesteren i FIFA 16 skal kåres, og her lægger han ud mod svenske Ivan ‘BorasLegend‘ Lapanje.

Det startede dog også perfekt for Al-Bacha, som i gruppetspillet lagde ud med at møde 1.seed, Dean Combes, som sidste år var tæt på at komme videre fra gruppespillet. Her vandt han 3-0, hvorefter han fortsatte samme gode stime i næste kamp med en sejr på 4-0 over Victor Guedes. Tredje kamp var kampen om førstepladsen, og her slog han Benedikt Saltzer, som blev fløjet ind fra Tyskland, da den forsvarende verdensmester, Abdulaziz Alsheri, måtte melde afbud kort før turneringen. Herefter mødte han Guiseppe Guastella i ottendedelsfinalen, hvor det blev til en 2-0 sejr efter en tæt kamp, og herefter slog han altså Johan Simonn i kvartfinalen med 1-0 på en hurtig omstilling. Det var dog en kamp, som bølgede frem og tilbage og med mange chancer i begge ender.

I gruppe A blev det ikke til den turnering, som August ‘Agge‘ Rosenmeier havde håbet på. Efter AlsheriDSC01967s afbud var Agge udråbt som den helt store favorit, selvom han havnede i “dødens pulje” sammen med Ivan Lapanje, Guiseppe Guastella og Edson Mata. Første kamp endte 1-1 mellem Agge og Guastella, hvorefter Agge led et uheldigt nederlag mod Ivan Lapanje, som derefter tabte den sidste kamp til Guastella. Dette betød, at Agges sejr på 1-0 i sidste kamp var ligegyldig, og derfor blev det blot til en 3. plads i dette års gruppespil. Desværre ikke helt som ventet og også dagens allerstørste overraskelse.

Husk at følge med i aften, hvor vi kommer til at se endnu mere til Mohamad ‘Bacha‘ Al-Bacha, når han sammen sin modstander i semifinalen, Ivan BorasLegend‘ Lapanje, samt de to Xbox-finalister, Sean Allen og Dylan Bance, går på scenen i Apollo Theater, hvor Final Showdown vil foregå. Hele eventet kan streames her fra kl. 19.45.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.