Søndag d. 1. juni blev Jyllands største Fifa turnering, Aalborg Open, afviklet på Dan´s Poolhall i Aalborg og turneringen blev en stor succes.

Deltagerantallet var lige omkring 100, og selvom der ikke var helt udsolgt, så var stemningen og niveauet helt i top, og det var tydeligt at mærke at der var en god blanding af lokale gutter og så  de tilrejsende Fifa “nørder”.

Se resultater fra slutspillet

Hele den danske Fifa elite var samlet, og det kunne tydeligt mærkes på niveauet, og fra kvartfinalerne så vi også kun seedede spillere være på nær Hedegaard9 der sneg med i toppen. Der var selvfølgelig flere favoritter der røg ud tidligere og af de mest nævneværdige kan nævnes Mathias “Revi” Iversen, Patrick Eckhoff og den 2. seedede Anders Bollerup der dog heller ikke havde de store forventninger til egen indsats på dagen.

Se billeder fra turneringen

Efter en skidt start på turneringen for August “Agge” Rosenmeier skiftede han hold til Bayern, og det gav det positive resultat som han håbede på; ubesejret derfra, 26 mål scoret og ikke et eneste mål lukket ind. En virkelig imponerende bedrift!

I semifinalen blev Adel slået og i finalen var det Primeturbo der stod for tur, og der var altså ingen, da de første nerver var væk, der kunne stå imod Agges styrke.

I bronzekampen blev de Danny “elsker fck” Jensen der kunne tage sejren

Tillykke til Agge med sejren og de 10.500 kr.!

Turneringen blev afviklet på lækre PS4 maskiner leveret i samarbejde med Komplett.dk, og ud over den store og normale Fifa turnering, blev der også afholdt en masse konkurrencer som var for både tilskuere og deltagere.DSC05065

Fifa Promille Turnering

I samarbejde med Funcenter.dk kunne alle besøgende prøve at spille en Fifa kamp samtidig med at en par specielle “promille-briller” blev båret – det vil sige at synes blev sløret og dermed var betingelserne svære. Konkurrencen var velbesøgt igennem hele dagen, og til sidst kæmpede 2 gutter i en spændende finale omkring den lækre præmie bestående af et Paintball arrangement for 6 personer hos Funcenter.dk.

Oddset konkurrence

I samarbejde med Danske Spil var det muligt at vinde et lækkert freebet på 2.000 kr., og konkurrencen gik ud på at man skulle gætte resultatet af de 4 kvartfinaler til Aalborg Open. Der var kun to der ramte alle 4 resultater korrekt, og efter “golden goal” omkring semifinalernes resultater, blev det Daniel der kunne tage det lækre gavekort med hjem.

Ud over ovenstående konkurrencer, så blev der delt lækre præmier ud hele dagen fra EA Sports Danmark, Danske Spil, Playstation Danmark, Royal Unibrew og Dan’s Poolhall.

Streaming

Fra kl. 13.00 blev der, i resten af turneringens forløb, streamet kampe og samtidig var der kompetente kommentatorer på plads som var med til at give den rigtige stemning for folkene hjemme i stuerne. Daniel Barnewitz og August “Agge” Rosenmeier delte ud af deres guldkorn undervejs og svarede på de mange spørgsmål der kom ind på chatten.

Streamingen blev leveret i samarbejde imellem Sports-Gaming.dk og Pap Production og sidstnævnte stod for alt det grafiske og det tekniske setup – samtidig blev kommenteringen styret med hård hånd i samarbejde med eksperterne.

I løbet af dagen var kanalen godt besøgt og der var ca. 350 der fulgte med løbende de sidste par timer, og som bød ind med gode spørgsmål.DSC05120

Der vil, i løbet af de næste par uger, blive frigivet forskellige indslag fra dagen og streamingen – bl.a. interviews og kampe.

Vi håber at deltagere, tilskuere og tv-seere nød turneringen, og vi ser frem til at afvikle flere fede turneringer for det danske Fifa community!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.