Agge har lavet mange store nyheder om sin karriere på det seneste – og hans underskrift med et af de største esports-agenturer i verden er på ingen måde en undtagelse.

August ‘Agge’ Rosenmeier, der af mange bliver beskrevet som en af de dygtigste FIFA-spillere nogensinde, har nu påbegyndt et nyt skridt i sin FIFA-karriere. Det er den tyske organisation, STARK Esports, der har indgået et samarbejde med ham. STARK Esports minder på mange måder om et klassisk spilleragentur, som man kender det fra fodbold. Han skal som sådan heller ikke “spille for” STARK Esports, da det er et management-bureau, og ikke en decideret organisation. Andre spillere under STARK Esports er eksempler som den tidligere vice-verdensmester David ‘DaveBTW’ Bytheway og Benedikt ‘Salz0r’ Saltzer, der begge spiller for VfL Wolfsburg, en af STARKs tætte partnere. August har udtalt sig omskiftet således:

“Jeg er mere end spændt over at slutte mig til STARK. Jeg har kun hørt store ting omkring agenturet, og jeg har set deres arbejde for de sidste par måneder, og derfor også set hvilke muligheder de kan skabe for både mig og esport! Mine forventninger for samarbejdet er at se mit brand vokse og forhåbentlig slutte mig til en fodboldklub i den nærmeste fremtid – det ville være som en drøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg ved at mine ambitioner kan blive opfyldt ved verdens bedste esports-management.”

Vi bringer et større interview med August en af de kommende dage om skiftet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.