Aalestrup IF’s Støtteforening, Danske Bank, Elgiganten, Turtle Beach og Sports-Gaming.dk indbyder hermed til en uforglemmelig dag i Aalestrup Idrætscenter med både 1v1 og 2v2 FIFA turnering.

1v1 turneringen har plads til 128 spillere og er både for seriøse spillere og alle os, som bare hygger sig over en god omgang FIFA. Efter 1v1 turneringen har fundet sin vinder, så afvikles en hyggelig 2v2 turnering for op til 48 hold. Alle kan deltage uanset niveau!

Begge turneringer afvikles på Playstation 4 konsoller, og samtidig vil der være opsat en stor scene hvor alle de største kampe vises frem. 1v1 turneringen streames online fra slutspillet, så der er mulighed for at vise FIFA-evnerne frem for rigtigt mange FIFA-interesserede mennesker.

Vi får besøg af Mohamad Al-Bacha – verdensmesteren i FIFA – som kommer og deltager i turneringen, og samtidig vil der være konkurrencer hvor man kan vinde en scene-kamp mod ham.

koeb
Strukturen er sådan i 1v1, at top 3 i hver pulje går videre fra det indledende gruppespil, og dermed er de fleste spillere sikret en masse kampe – de to bedste til et GULD slutspil og den sidste til et SØLV slutspil Der er præmier i begge slutspil! I 2v2 går top 2 videre fra hver gruppe til slutspillet.

GULD turneringen giver point i kategori 4 på den danske FIFA rangliste. 2v2 turneringen giver point i kategori 5.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook for at få løbende nyheder omkring turneringen

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende og vil kunne ændres løbende.

  • Kl. 10.00 – Gruppespil 1 i 1v1
  • Kl. 11.30 – Gruppespil 2 i 1v1
  • Kl. 18.00 – Præmieoverrækkelse i 1v1
  • Kl. 18.00 – 2v2 gruppespil
  • Kl. 21.30 – Præmieoverrækkelse i 2v2

Se det den komplette tidsplan og reglement for turneringen

Streaming

På dagen kommer e-Bold.dk og streamer fra turneringen, og det vil sige, at de opsætter et lille tv-studie, som sender live fra kampene i slutspillet med kommentering – udsendelsen kan følges live via internettet på vores Twitch profil fra kl. 14.00 på turneringsdagen.

Overnatning

Det er muligt at overnatte på vandrehjemmet som ligger i forbindelse med Aalestrup Idrætscenter til yderst fornuftige priser. Kontakt halinspektør Søren Bruun Sørensen på tlf. 98 64 19 33 for at booket et værelse til dig og kammeraterne. Der vil fredag aften være adgang til at hygge i hallen med lidt boldspil og billard på vandrehjemmet – desuden kan der kobles PlayStation til TV i hyggekrogen sådan der varmes op til turneringen.

koeb

Danske Bank FIFA Cup

Dato: 25. februar 2017 kl. 10.00 – 21.00

Sted: Aalestrup Idrætscenter, Skolevænget 17, 9620 Aalestrup

Pris:
1v1: 80-120 kr. efter starttid – køb billet
2v2: 200 kr. pr. hold – køb billet

Billetsalg: Der kan købes billet i 1v1 til 2 forskellige starttider – kl. 10.00 og kl. 11.30. Ved køb af billet skal der opgives ønsket spillenavn, og i 2v2 skal der også opgives holdnavn. I bestemmer helt selv, men navn må dog ikke være “stødende” på nogen måde. Bemærk: Billetter kan IKKE refunderes efter endt billetkøb – uanset årsag.

Der er fri adgang i hallen for gæster og tilskuere.

Antal spillere:
1v1: 128 deltagere
2v2: 48 hold

Format:
1v1: Indledende gruppespil hvor top 2 går til ekstra gruppespil i en GULD turnering. Nr. 3 går i SØLV slutspil. Nr. 4 ryger ud.
2v2: Indledende gruppespil hvor top 2 går videre til slutspillet

Udstyr: Der spilles på Playstation 4 konsoller og på 27″ skærme

Præmier: Der er både præmier til topplaceringerne og til konkurrencer undervejs. Flere præmier annonceres løbende. Præmier i 2v2-turneringen er til deling på holdet.

  • 1. Præmie i GULD: 10.000 kr. i kontanter + Turtle Beach Stealth 520P
  • 2. Præmie i GULD: 2.000 kr. i kontanter + Turtle Beach Stealth 400
  • 3. Præmie i GULD: 1.000 kr. i kontanter
  • 4. Præmie i GULD: 500 kr. i kontanter
  • 1. Præmie i SØLV: 500 kr. gavekort til Hungry.dk + PS4 controller
  • 2. Præmie i SØLV: 200 kr. gavekort til Hungry.dk + merchandise
  • 3. Præmie i SØLV: 100 kr. gavekort til Hungry.dk + merchandise
  • 4. Præmie i SØLV: Merchandise
  • 1. Præmie i 2v2: 3.000 kr. + 2 x Turtle Beach Stealth 400
  • 2. Præmie i 2v2: 1.500 kr. + 2 x Turtle Beach 60P
  • 3. Præmie i 2v2: 750 kr.
  • 4. Præmie i 2v2: 250 kr.