Seedning #8 – Oliver Døssing

Med 8 dage tilbage til Copenhagen Games er vi nu klar med vores første spillerinterview, og det bliver med en af outsiderne til titlen, nemlig Oliver ‘Oli‘ Døssing, som i 2013 skrev kontrakt med Tricked Esport. Blandt hans gode resultater offline er 2. pladser i Ballerup Esport Tournament 2013 og TV2 Beep Championship 2013, mens han på nuværende tidspunkt indtager en 5. plads på Sports-Gamings rangliste. Derfor tror vi på en plads i top 8 til en af de største talenter i Danmark, men spørger du ham, føler han, at chancerne for en bedre placering er rigtig gode, ligesom han har stor tiltro til sine holdkammerater:

 

“Hvordan synes du, at året er gået for dig indtil videre?”

Det har været et meget underligt år for mig. Jeg har haft en hel masse personlige ting at se til, der har gjort, at jeg ikke har haft samme tid og lyst til at spille FIFA.

Hvad er dine forventninger til Copenhagen Games og hvem tror du vinder?

“Jeg spiller okay lige i øjeblikket, så jeg føler, at jeg har fine chancer til CPH Games. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan Anders vil klare sig, da han lige har kvallet sig til FIWC. Jeg har altid store forventninger til Daniel, og jeg tror også, han kan løbe med det hele.

Hvordan har du tænkt dig at forberede dig til turneringen, nu hvor den bliver spillet på Xbox 360?

Jeg har tænkt at spille som op til alle andre turneringer sammen med især Anders og Daniel, samt nogle af de andre topspillere i Danmark

Hvad er dine forventninger til resten af årets turneringer som DM og Aalborg Open?

Jeg forventer og være med i toppen til alle turneringer, og den indstilling har jeg uanset om det er en stor eller lille turnering. Jeg ville gerne ende i en top 3. på ranglisten når året er slut.

 

Husk, at du i morgen kan følge det næste interview fra en topspiller til Copenhagen Games.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.