Endnu engang var FIFA-spillerne stået tidligt op en søndag morgen for at tilmelde sig den prestigefyldte turnering, og allerede kl. 8.45 måtte der meldes udsolgt. En af dem der var heldige at få en plads var Marcus Jørgensen som tog sejren og dermed blev den 6. finalist.


Niveauet til turneringen var endnu engang rigtigt højt og kampene var tætte som altid, men alligevel blev det den unge Marcus Jørgensen, som med en 2-0 sejr i finalen over Wahed Obayd kvalificerede sig til finaleturneringen i Aarhus d. 9. juni, hvor TV2 Sport sender live fra. Marcus blev kendt i de danske FIFA-kredse, da han til DM i 2014 fik en overraskende 2. plads – kun overgået af August Rosenmeier. For nyligt blev det også annonceret, at Marcus for fremtiden skal tørne ud for Marienlyst eSport, så det bliver spændende at se om det er med til at hæve niveauet endnu højere op.

Marcus Jørgensen i aktion mod Daniel Nørremark ved DM i 2015.

Marcus Jørgensen (til højre) i aktion mod Daniel Nørremark ved DM i 2015.

Marcus Jørgensen udtaler sig: “Altså, jeg startede meget sløvt ud i gruppespillet, hvor jeg kørte formationen 4-2-3-1. Jeg besluttede så at prøve 4-4-2 diamant, og det gav pote – samtidig fik jeg god coaching i pausen af finalen som fik mig på rette spor. Jeg ramte endelig det niveau, som jeg ikke har haft det sidste måned, så det var dejligt.  

Finalen i Aarhus bliver uden tvivl en stor oplevelse for alle spillerne, og både deres evner med fingere og i hovedet skal være i orden – Marcus fortsætter: “For at jeg kan vinde i Aarhus,  så skal jeg have mentaliteten i orden, og så skal jeg ramme mit absolutte top-niveau. Hvis de to ting er på plads, så kan alt lade sig gøre, da jeg ved, at jeg niveauet til at gå hele vejen.”


Stort tillykke til Marcus Jørgensen med den 6. finaleplads til liveturneringen Sommerbold ESPORT i Aarhus den 9. juni.

Husk at også du kan vinde en plads i den fornemme finaleturnering på 8 mand i Aarhus som bliver sendt på live TV – den næste turnering vil være på Xbox på onsdag klokken 19.00 – tilmelding på dagen klokken 08.00, med 64 ledige pladser!

Læs mere om ESPORT SOMMERBOLD

Læs mere om den online kvalifikationsturnering og tilmeld dig fra kl. 8.00 onsdag

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.