Vi har ikke planlagt det store ved denne optakt omkring 2v2 turneringen på søndag til Odense Open, men I skal selvfølgelig ikke snydes for at få vores forventinger – I dette tilfælde en top 10 – På hvem vi ser nærmere på alle favoritterne. Listen er lavet så fair så muligt, men er ikke lavet lige så nøjagtig som vores 1v1 seedning, så prøv at tag den med et smil på læben, og bliv klar til en hyggelig dag med sammenspils-Fifa på First Hotel Grand. 

Her er Sports-Gaming´s bud på en top 10:

 

10 – Tietgen4TheFuture – Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg & Frederik ‘Gemmer’ Kristiansen

NyrnZ og Gemmer sniger sig fortjent ind på en fin top 10. Vi kender ikke så meget til deres niveau sammen, men hver især kan de i hvert fald udrette flotte resultater når de rammer dagen, og kan de to herrer gøre det på én gang og få spillet til at køre.
9 – Fifa Team Nowak – Hassan Al-Saraf & Masi Elghawi

Disse to gutter spillere har ikke leveret de helt vilde resultater i 1v1, men har begge vist deres potentiale, og med en fornuftig præstation sammen til Audi Cup i 2v2, skal de bestemt ikke fraskrives som nogle, der kan drille favoritterne.

8 – Mokaïfuglene – Kent ‘TalenKent’ Brylle og Frederik Fredberg

Kent og Fredberg har lært hinanden at kende igennem SG Plus turneringer det seneste stykke tid, og skal derfor nok have trænet en del for at få spillet til at hænge sammen og kende hinandens løb, men der er ingen tvivl om at disse to engagerede spillere har fulgt en streng træningsplan og vil være forberedte på at forsøge at komme så langt som muligt.

Vi fik også en hyggelig kommentar med på vejen fra Kent Brylle: “Denne liste er skandaløs!”, en rutineret mand, der helt sikkert ikke er tilfreds, så han vil gøre alt hvad han kan for at modbevise os.
7 – FIFA Team Nordjylland – Jacob ‘Kragefucz’ Kragelund & Johan ‘Gass’ Christensen

To rutinerede spillere, som begge har skrabet gode point til ranglisten i deres tid på Fifa scenen. De har dog ikke leveret så meget det seneste stykke tid, men kan de udnytte deres offline-evner og vise sig at kende hinanden spil godt, så skal de to Nordjyder nok hive et fremragende resultat fra sig.

6 – Spørg Dig Selv – Marcus ‘Mini Gaston’ Kok & Mads ‘Strack’ Hansen

’Spørg Dig Selv’, dette navn har nok allerede lagt seriøsitetsniveauet på de to lalleglade drenge, Kok og Strack, men når først det første fløjt lyder i Odense, skal de to unge talenter nok finde deres evner frem. Om det bliver ”Hyggedelen” eller konkurrencedelen, der rækker længest hos dem er et uvist spørgsmål, der bliver besvaret på søndag. Uanset hvad er chancerne der for at de skaber et godt resultat med coachen Mikkel Lassen.

“Denne liste er skandaløs!” – Kent Brylle

5 – HVB E-Sports – Andreas ‘Andy’ Kirstein & Nicklas ‘Niler’ Stensgaard

For at følge den unge og urutinerede ungdom videre, kigger vi nu på de to talenter, Andy og Niller, som tidligere var holdkammerater på FIFA Team Gram og nu er blevet genforenet på HVB E-Sports, hvor de siden hen allerede på dette år har forbedret sig gevaldigt samt skabt en lang række resultater i Fifa 15. To gutter der vil gøre alt for at gå hele vejen, og man skal nødigt afskrive dem chancen fra start.

4 – Fyns Stolthed – Claes ‘KegleKongen’ Hansen & Lasse ‘Kongen’ Bækkelund

Fyns Stolthed er på hjemmebane her i Odense, og det gør dem selvfølgelig til nogle af favoritterne. To gode venner og spillere, der nok skal huske at både skabe en god dag og præstation. Sidst vi så dem spille sammen tog de sejren i Aalborg til Dan´s Poolhall Series. Vi ser dem have gode chancer for at gøre Fyn stolte i hvert fald.

3 – The Nyrlz – Jacob Nørmark Hansen & Rasmus Nørmark Hansen 2v2 nørlen

Måske vi skulle kalde dem for Fifa’ens Michael og Brian Laudrup, og engang kunne vi meget vel sammenligne Nørlen-brødrenes evner med en controller med Laudrup-brødrenes evner med en fodbold, men en længere pause fra konkurrence-Fifa har gjort dem lidt rustne, men sammenspillet og rutinen spiller for sig selv, og så er det jo bare at se om de to brødre fra FIFA Team Midtjylland kan gøre som de gjorde til DM 2013 i 2v2, hvor de gik hele vejen.

2 – Team Crossabuse – Jesper ‘Pilm’ Prang & Lars ‘Primeturbo’ Korreborg

To klassespillere, der stiller op sammen, skal selvfølgelig placeres højt på seedningslisten, og i dette tilfælde er der intet spørgsmål om det, da Pilm og Lars har mange af de samme meninger om hvordan Fifa skal spilles, og begge har haft et godt Fifa 15. De må nøjes med seed 2 i denne omgang, da de aldrig har stillet sammen op til en turnering, men vi har før set Lars gå hele vejen (DM i 2v2 2014 med Barnewitz), og mon ikke at ham og Pilm vil være at finde hvor det for alvor er sjovt.

1 – ECVisualize – Mohamad ‘Mo’ Al-Bacha & Wahed ‘The-Kid’ Obayd

Mange utroligt stærke spillere har formået at danne et team til Odense Opens 2v2, men her spår vi at det bliver Mohamad Al-Bacha og Wahed Obayd, der har størst chancer for at gå hele vejen. Vi så det så sent som i maj måned, hvor de til Audi Cup i Tyskland besejrede alle andre og sikrede sig 1000 euro til deling. De har bevist det før, og derfor ved vi hvad de er i stand til.

Det var alt for 2v2 optakten som vi lige havde lyst til at give jer. Vi er klar til at få en fed turnering med hyggen i fokus på søndag på First Hotel Grand!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.