Igennem december er lågerne flittigt blevet åbnet, og som traditionen byder, så åbnes i dag den sidste låge – nemlig d. 24. december og dermed juleaften.

Bag dagens låge gemmer der sig dem vi nok aller bedst kender til – nemlig os selv på Sports-Gaming.dk! Vi vil bruge denne sidste dag i kalenderen på at se tilbage på et spændende år 2014, og også se fremad mod et endnu mere spændende 2015.

200.000 artikelvisninger!

I den første uge af januar introducerede vi vores nuværende hjemmeside, og uden at fornærme nogen (os selv), så var det et gevaldigt skridt fremad i forhold til design, indhold og funktionalitet. Siden er igennem året blevet holdt ved lige og opdateret løbende, og takket være en glimrende indsats af vores skribenter er det lykkes os at øge frekvensen af nyheder og samtidig Just Dance (12)også højne kvaliteten – en vigtig balancegang, for vi ønsker ikke bare at lave nyheder fordi vi “skal”, men fordi det reelt er interessant.

Antallet af brugere er steget massivt, og d. 23. december nåede vi en magisk grænse – 200.000 artikelvisninger i 2014! Vi er stolte af resultat, og især i perioden august til november har vi oplevet en massiv interesse for artiklerne på vores hjemmeside – faktisk har 60% af vores sidevisninger ligget i denne periode på kun 4 måneder så det er imponerende. En af årsagerne er selvfølgelig at det er højsæson i form af DM og en ny Fifa udgivelse, og samtidig har vores skribenter været gode til at lave gode og grundige artikler som fanger interessen bredt – især artikler omkring FUT har været i stor fremgang, og vi håber at se en endnu større vækst på dette punkt i 2015. En anden årsag til væksten i besøgene skal også ses i væksten i egne og andres events og vores dækning heraf – noget som vi kommer ind på i næste afsnit.

Eventaktivitet

I slutningen af 2013 indgik vi i en aftale med Komplett.dk som skulle gælde i 2014 – en aftale som skulle sikre at vi kunne komme ud og afvikle events i hele Danmark ved hjælp af en masse lækkert udstyr. Vi har tidligere afviklet Aalborg Open og været engageret til DM, men at skulle satse på events, primært inden for Fifa, var et stort skridt fremad, og vi var da også nervøse om det ville briste eller bære – om efterspørgslen var der. OG DET VAR DEN!cult

Vi har i 2014 været ude og afvikle hele 70 events! Noget som vi er stolte og glade for, og vi føler, at kvaliteten har været høj, og vi har løbende forbedret os. Nogle events har været små og hyggelige, andre store og seriøse og andre igen, hvor vi “kun” har været booket ind til at styre selve turneringsafviklingen. Der skal lyde en stor tak til EA Sports Danmark for at tro på os, og for at bruge os rundt omkring i landet.

En af vores helt store projekter i 2015 har været ESWC Denmark kampagnen – først med online kvalifikationsturneringer, 2 turneringer hos CULT i Aarhus og så selvfølgelig vores tur til Paris for at følge gutterne. Tak til Komplett.dk, Fanquants.com og CULT Cola for at gøre dette projekt muligt!

I Paris havde vi også Stefania med i Just Dance – også en stor tak til Ubisoft for samarbejdet omkring denne aktivitet.

2015 kommer til at stikke af!

I 2014 nåede vi SÅ meget længere end vi havde regnet med, men det betyder heldigvis ikke at vi er færdige med at udvikle os – tværtimod! Vi har rigtigt mange spændende projekter i ærmet, og samtidig har vi fået opbygget et rigtigt godt netværk rundt omkring i Danmark – noget vi vil bruge til at lave endnu vildere ting i 2015. Dag 4 ny nye-3

Vi kommer fortsat til at have stort fokus på mindre turneringer rundt omkring i landet – turneringer hvor vi bookes ind til “spillestedet”, og så kommer vi “bare” og levere hele pakken med udstyr og turneringsafvikling. Disse turneringer foregår primært på diskoteker, i sportsklubber og i ungdomsklubber, og vi håber at vi kan udvide og have endnu flere turneringer rundt omkring i landet. Har I interesse i en turnering, så læs mere her.

I 2015 vil vi ud og lave flere events på egen hånd – events med et stort antal deltagere, flotte rammer og selvfølgelig store præmier. I løbet af januar kan vi præsentere et nyt koncept som kommer alle Danmarks landsdele til gode – det bliver STORT!  Vi mangler bare de sidste ting der skal falde på plads, og så er vi klar til at gøre vores til at føre dansk Fifa mod et højere niveau.

Vi har lavet en aftale med Papproduction om at de leverer streaming til vores store turneringer i 2015 – en service vi har været yderst tilfredsejesper med i årets løb til Aalborg Open, DM i Fifa og ESWC, og vi er glade og stolte af at kunne forlænge samarbejdet. Jesper Ovesen bliver fast vært på udsendelserne, og vi ser frem til at nyde godt af de gode produktioner og den gode energi foran kameraet.

Vi er SÅ klar på 2015, og selvom alle planerne langt fra er på plads, så ser vi frem til et år, hvor der er fart på og hvor vi forhåbentlig når nye højder. Jeg vil gerne takke alle samarbejdspartnere som gør det muligt for os at gøre det vi gør – uden jer ville det være langt vanskeligere.  Samtidig vil jeg gerne takke alle dem der er i Sports-Gaming.dk staff og dem, som i løbet af året har bidraget på den ene eller anden måde. Både dem der dag efter dag knokler med at producere spændende artikler og rapportere til events, dem der er ude og afvikle events på alverdens specielle tidspunkter, dem der producerer video og billeder og dem der kommer med ideer og inputs – alle er uundværlige!

En stor tak skal der også lyde til Playstation Danmark for at yde glimrende hjælp i form af udstyr, og så selvfølgelig til vores faste partner i 2014, nemlig Komplett.dk! Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer, og vi håber, at vi kan få glæde af hinanden i fremtiden også!

Slutteligt vil jeg også takke alle jer læsere og deltagere til turneringer rundt omkring i landet! Uden jer ville der ikke være megen ide i at lave det vi gør, og jeg håber at vi ser en masse til hinanden i 2015 – både online og ude i virkeligheden.

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår!

Hilsen
Kristoffer Bjøreng Smedstrup

Dag 1-13

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.