12-årige Anders Vejrgang blev lørdag eftermiddag den yngste vinder nogensinde af en Sports-Gaming-FIFA Tour, da han besejrede alle sine modstandere til Aalborg Open.

Årets første destination på Elgiganten FIFA Tour blev en historisk én af slagsen. Det lykkedes nemlig den blot 12-årige Anders Vejrgang fra AaB eSport at sikre sig sin første store turneringssejr. Dermed blev han altså den yngste vinder af en FIFA Tour nogensinde, og det tager vi i den grad hatten af for.

Det var endda langt fra en let vej til sejren for det unge FIFA-fænomen, der på sin vej til finalen blandt andet stødte ind i Alen ‘Arrow’ Barakovic og Andreas Kaalby.

Finalen bød sidst men ikke mindst på en utrolig svær kamp mod ranglistens nummer 1, Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach, men igen formåede Anders Vejrgang at overraske publikum, hvilket resulterede i, at AaB-spilleren havde vundet samtlige kampe i turneringen og dermed kunne gå derfra med trofæet og de 10.000 danske kroner – en god opvarmning til den kommende konfirmation, må man sige.

Vi ønsker Anders stort tillykke med sejren og ser frem til at følge hans udvikling fremover.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.